Forside

Sømand Palle Nielsen,s Hjemmeside

Jeg er født i Blokhus, Nordenfjords , min far var fisker det var farfar også .Vi boede lidt udenfor Løkken mod Blokhus Farfar og Farmor havde været gift før og havde begge børn med i ægteskabet , tilsammen 13 børn, og det var et ret barsk liv de førte ,

Farfar og min far var meget på søen, det skulle være barsk vejr før de måtte blive inde . Havet som også tog mange gode søfolk på må og få ,var en farlig arbejdsplads, der var mange børn der ikke så deres far komme hjem fra havet , og hvor moren måtte gifte sig med en ny mand bare for at overleve , det var jo en tid hvor den offentlige hjælp ikke fandtes og hvor det at have et arbejde var guld værd , det var i efterkrigsårerne , man havde ikke de store muligheder som arbejder og viste chancen sig for at få et arbejde måtte man mange gange gribe den.

Min mor arbejde på et af hotellerne , i Løkken som jo også var et ferie paradis for de velstillede vi boede i en lille lejlighed ved mine Bedsteforældre , tror nok at far kunne se at de havde nok med at skaffe føden selv , vi fik fisk til hvert måltid ,

det var kun om søndagen at der var noget andet , kan huske at vi skulle i kirke hver søndag , den var altid helt fuld af mennesker , det var et meget religiøst samfund deroppe, man var meget troende i den tid huskede jeg , tror at far var farmors kæledægge , når de andre brødre drillede ham blandede farmor sig altid , da jeg blev 4 år flyttede vi til Kerteminde hvor far fik arbejde på en stor gård i nærheden, det var en dejlig barndom dernede – vi 4 drenge legede i skoven og på den forbudte klint , der var så mange huller med dybt vand og sumpet , men vi kendte det jo , i dag er det meste af klinten styrtet i vandet dernede , der kunne vi sidde i timevis og se på skibene ude i bugten .

 

Jeg har sejlet til søs fra små skibe til større i 60-70-80 erne med udgangspunkt fra Svendborg. Med ophold på Sømandshøjskolen ,hvor man fik en god grundlæggende uddannelse som ballast til allerede kunnen , at begå sig på havet, og med respekt netop for dette i al slags vejr - med gode venner og kollegaer .Jeg vil fortælle om de skibe jeg sejlede på, og mit virke efter jeg gik i land, håber det vil være med til at fortælle lidt om livet til søs, da der var mange søfolk til i Danske skibe

 

Færgemanden: Sømænd har en ørering af guld , den skal han bruge når han skal ud på den sidste tur med færgemanden, derfor er det godt hvis man har købt den oversøs

at få den vuderet, ellers kommer man ikke med,hvis det er Nyrenbergkram, og så skal man tilbringe intetheden sammen med redere-toldere-og embedsmænd-skibshandlere, så kan man være heldig at komme med hvis man kan en god sømandshistorie.

Gerda Priva. mit første skib efter sømandsskolen, nyudklægget sømand, færgen fra Bagenkop til Kiel, for at mønstre i Kilerkanalen, efter ankomst til Kiel og med en god apetit, finder jeg en lille sømandsknejpe. bestiller mad hos damen, hvorefter hun sigen, hvas drinken, ja ja nu er man sømand hvortil jeg siger beer og hun henter mad og en cola, ja ja man starter ikke et sømandsliv ved at gøre opmærksom på at hun havde hørt forkert, nå men så kommer damperen, jeg skal med som messedreng og hvis der er tid tilovers så på dækket, vi sejler Leningrad- London med træ , derefter tom til Leningrad, her var vi på besøg i sommerpaladset og i cirkus flot, heroppe kunne man sælge nylonskjorter til en god pris, når man sejlede forbi Bornholm kunne man købe friskfanget laks for lidt sprut og cigaretter, skønt.

Kong olav v: jeg var med denne vinteren 67-68, som hovmestermath, en dejlig tid vi sejlede Kbh- Oslo der var arbejde til langt ud på aftenen, men hrlt sikkert var der fest og farver når vi var færdige med dette.

Embla: En Ørskovbygning. vi sejlede England-Sverige med soda og trælaster til Frankrig

Skipperen hed Foged, han var medejer af skibet, det var før at der var noget der hed overtidsbetaling, når vi fejede og spulede lasten for soda, og vi havde nyset blod i flere timer, var skipper vært ved en portion rødgrød for arbejdet. Vi havde en Italiensk kok

Marie, hun var en bette vaps, men flink, vi fik mest fårekød, kalvefrekkase a la får,Marie var fra Napoli, hun var som ung kommet galt afsted og fået et barn, derfor sejlede hun til søs, 30 år efter jeg sejlede sammen med hende på Embla, mødte jeg hende nede på Sicilien, det var en dejlig oplevelse.

Hathershus ex Mistralen: den mønstrede jeg i Trelleborg først i 68, skipper var

Louris, husker ikke efternavnet, han var ikke ombord ret længe, vi fik en ny, han var skipper da motoren sprang i luften i Gent, de prøvede at starte den på ilt, nå vi fik så skipper Jens Peter, han havde ikke sejlet ret væk fra kysterne, ihvertfald sejlede vi til middelhavet med landkendning hele vejen ? Hen på sommeren 69 kom Leif B Pedersen ombord som styrmand, der gik ikke lang tid før han blev skipper, vi fik ny kvindelig kok i Thisted efteråret 69, vi sejlede sammen 7 mdr. Så skiltes vore veje, og vi fik hvert sit liv, for ganske få år siden mødtes vi igen, nu 45 år efter blev vi så gift.

Louis S : Mønstrede Louis S. i Varberg Sverige tidlig foråret 67, skibet sejlede forskellige varer rundt de små bygder på Færøerne, og fisk derfra eller fra Island til Spanien, det var lidt barsk at opleve Nordatlanten i dårligt vejr,

Helga Bewa: den mønstrede jeg i Rotterdam, et helt nyt skib der lige kom fra værftet i Frederikshavn. her arbejde i maskinen.

Grethe Beva: Den mønstrede jeg som matros, et fint lille skib, med en satans masse

Kakalakker, jeg var der ikke så længe, faldt aldrig ind i resten af besætningen, iøvrigt sejlede den 3 uger efter min afmønstring op på Belinga, de eneste små øer der ligger ud for Portugal, i stille vejr 10 sømil fart op på øen, skibet sank efter en halv time.

Det skal indledningsvis siges at målet var at komme i fremmeligionen og en makker og mig opsøgte et hyringskontor, men vi var nok for fulde og da vi kom lidt til hægterne var vi godt klar på at os i solen og på gå ben , ja så var vi tilfredse , med at blive bedt om at komme næste morgen, så det blev denne. ( En flot nybygget, ja ikke isbryder i det man kender, men et forsyningsskib der var beregnet bla. At forcerer ret svær is, og med en , størelse og rækkevide der lå noget ud over hvad tidens skibe af den slags havde i sig. Hmm skibets data: Besætning127 mand + 82 passagerer (evt: 250 -300). Længde 132,8 m; Brede 19,5 m; ; . Hangar og cockpittet til to Sea King helikoptere. Antiroll stabilisatorer Motore diesel Sulzer 9.000 x2 hk. 22 knob Transportkapacitet 3.500 m3 stykgods; 250 m3 nedkølet fragt 1.900 tons brændstof to synkrone fremdrivningsmotorer, to AC / AC cycloconverters og to 4160-volt 600 hestekræfter luft bobler kompressorer. Luften absorptionskolbe er monteret og kontrolleres fra styrehuset for at reducere skrog friktion under isbrydning operationer og fungerer også som en propel. Samt er der et U-rør typen roll stabilisering og krængning, som bidrager til at opretholde skibets stabilitet under ugunstige vejrforhold. et veludstyret hospital , kommunikationsudstyr om bord består af VHF FM skib til skib eller -shore kommunikationsudstyr, globale maritime nød- sikkerhedssystem, med VHF AM for flykommunikationsudstyr en særlig Navigationskort værelse, som er blevet brugt af videnskabsfolk og forskere til a

t overvåge forskellige is, vand og vejrforhold. og is operationer, Og på alle tidspunkter, mindst et besætningsmedlem ombord er en rednings specialist. Hertil kommer, når fartøjet er i Arktis, er der læge sygeplejerske, + laborant, is observatør, to helikopter piloter og en helikopter ingeniør ombord Efter at være afsejlet fra Sydafrika skibet havde været med en last til styret dernede det var første rigtige togt og med en kontrakt der ville gøre selv den bedste ven misundelig,var jeg klar til Sydpolen, det var Januar . vi skulle sejle til Bounes Aires hvor meningen var at der skulle lastes til Sydpolen, men der havde jeg nok forregnet mig, med sådan en hyre var der nok mere i vente end som såå. Sa

ndh

eden var vi var på vej til Falklandskrigen gik det op for mig, tror da fanden hyren var som det, og efter hvad Skipper sagde havde man brug for hvad der kunne gå ,om så de gik med krykker, nå tænkte jeg det var vel ingen skam, og i givet fald var der ingen der behøvede at få at vide hvad jeg lavede, så drengemod, havde jo været i Forsvaret næsten 10 år , så det var ikke nyt, kun sproget nu vel, kunne de andre udlændinge forstå dem, kunne jeg vel også, Helikopter havde vi to vi skulle få de satans Englænder til at holde sig hjemme på Øen, i febuar -Marts måned var det den mest almindelige opfattelse at de dumme Englænder havde ikke mod til at ro deres robåde den lange vej, og hvis de endelig skulle have heldet med sig ,så kunne man bruge bådene til at lave en bro ud til Los Malvias , det var en af tingende der var i spil, med hensyn til moralen dernede, at det så gik så forfærdelig galt må man græde over, al viden om den beskidte krig ligger på Internettet så det er der ingen menig at bringe den her, men det var dødens forgård i det forår.blev vi så sendt til opgaver i det sydlige Georgia området og havnen i Grytviken hvor de få Englænder der åbentbar havde mod til at blive, de blev sendt hjem, Tiden blev brugt til at transporterer en del af de 12000 drenge som skulle forsvarer Falklandsøerne mod de tåblige Englænder der ville komme i robåde fra England, set i bakspejlet var det så ikke robåde de kom med, men Skipper sagde at de ville blivet sænket og lagt fra fastlandet til Stanley, jo 750 km hmm, som underlag for en bro, jo moralen fejlede ikke noget, desværre gik det ikke helt efter Agentinas ønske, Vi havde så også den tvilvsomme ære at leverer de 94 frømænd der i Port Stanley fordrev Englænderne, og stor var glæden da man hejsede flaget og Los Malivas igen efter 100 år igen hørte til Fædrelandet, Nu var det jo sådan at det gik ikke helt så godt, set i bakspejlet havde man ikke brugt tiden på at lave den landingsbane så god og lang at man kunne angribe robådene fra Øerne, det var fatalt, først at skulle flyve 750 km så det blev ikke hvad man regnede med, og som vi husker blev det en ret blodig minikrig

Jørgen Priess: skibet var ejet af firmaet Gløngøre fisk den var opkaldt efter en af sønnerne

Jeg mønstrede sammen med min bror Poul, han skulle være kok, jeg matros, skipperen var Per Bach Larsen Fra Ålborg, vi sejlede England og Norden rundt, et fint lille skib, jeg havde ikke hørt noget fra besætningen i 45 år, en dag får jeg en mail fra Per Bach Larsen, med en hilsen det varmer.