side 2

Palle Nielsen side 2

Brevet !!

Det var en vinterdag som så mange andre, jeg var ombord på et dejligt skib og var godt tilfreds med dette, vi var lige lagt til kaj og der var breve hjemmefra, det første jeg læste var , indkaldelse til Session, ha det var ikke planen nu hvor det gik så godt, men det endte med at vi var i dansk havn da tiden var til at komme på Session , ja det var for det første hundekoldt i omklædningsrummet , men det var ikke bare mig der frøs det gjorde de andre også , nå vi blev undersøgt , med det hele ,har du nogen skavanker osv vi kunne dårligt nok svare inden vores papir var stemplet egnet.

Næste kvækkede han , nå vi kom så for panelet , der var fra alle værn—der står man så kun iført underbukser og en fyr kommer med en bøtte hvor man trækker et nummer—det må være et frinummer tænker man, nummeret bliver læst op og alle kigger ned i deres papirer , men en gammel gammel knag siger:, hvor kunne du ønske dig hen i forsvaret ,, øhh , godt du er taget til Søværnet næste , øhh så står man på gaden og er færdig, pis –

Taget til Søværnet, hmm Søværnet man smager ligesom på det , de skal være der et år—det er fanme lang tid uden ordentlig hyre –

nå har jo hørt om nogen der havde været væk fra Danmark så længe at de dårligt kunne bruges til fejemand i kantinen, så lad os nu se hvordan det går, det var jo heller ikke sorg det hele den dag, der var da nogle af gutterne jeg kendte fra søen vi havde da sejlet sammen et par stykker af os , og det havde vi jo lejlighed til lige at få en øl over—så sådan en session tar altid mindst et par dage, men vi kom over det!!!

 

Auderød:

Søværnets grundskole, her blev man kriger på 3 mdr.

Søværnet !!Den kom så alligevel , troede de havde glemt mig – der var jo så mange at ta så hvorfor mig , der stod: De bedes møde i Auderød 2-4- – shit—vedlagt billet – mødetid osv.—Jeg kan lige så godt sige det, jeg er ikke et flokdyr – det passede mig absolut ikke , bare det at blive kostet rundt med, mange gange af nogle knægte der kom lige fra deres mors skørter- Nå men med bussen til Nyborg-toget til Kbh. privatbanen til Frederiksværk og Søværnets busser til Auderød—tænkte: hvad fanden skal de bruge så mange til—her kan du sagtens gemme dig imellem de andre- Hvor herre til hest—der var så mange overordnede at bare man gik på wc – så stod der en to-tre stykker og holdt øje med hvor lang tid det tog – havde da forventet ,--at man sådan lige samles over en kop kaffe og lige hørte lidt om stedet, men nej vi havde sku trådt på dem bare ved at møde og nu var deres dag ødelagt ,så kunne vores også blive det—hurtigere- fart på – det er ikke et plejehjem- jeres mor er ikke for at tørre jer ! glammer en lille mager rødhåret knægt – da var han ,lige ved at komme grueligt til skade- Jeg er i dag sikker på han forstod at han kom for tæt på ? Så skal vi ha tøj udleveret , et gedemarked af den anden verden ? her var jeg klar over at der var ikke mange søfolk , havde det været på et skib der var ved at gå ned havde der ikke været mange overlevende. Mange havde virkelig brug for deres mor ? det er så her at landkrabberne der ikke måtte komme ud at sejle, morer sig – de skrev på flere køjesække , først grøn og staklen spurte hvad betyder det : Grønland man ku se hvor tårerne pressede på i øjnene – nogle stod fær – det var Færøerne og andre kok – de hyggede sig, det var den store dag for landkrabberne—de havde ingen indflydelse på det – det var først da rekruttiden var overstået at der kom en udmønstring. Jeg fandt hurtig ud af at bare man lå nogenlunde i midten af feltet så var der ikke noget extra at lave, når der skulle vises noget gik man bare lige så stille bag de andre , der var jo ingen grund til at tage glæden fra dem der gerne ville - bare noget som maden – når klokken lød så gik man til skafning ikke løbe – det var et cafeteria system - 2500 mand – det gik de første 3 dage meget langsomt – der var ikke alle der fik mad hver gang, men så kørte det fint. Det var fint mad , kokkene var ikke nogen der havde sejlet i Marstaller ? Man kunne jo også blive syg—ja sådan rigtig syg – var blevet indlagt med halsbetændelse , så var det at på infirmeriet var der en gammel sygeplejerske ja hun var gammel og tørstig – hun lugtede af sprit hun dinglede rundt derovre men var en sød gammel tørstig pige, en dag kom hun med noget i en flaske, det skulle jeg gurle munden i – heldigvis tabte hun flasken og det brune terresogulv blev hvidt – godt jeg ikke fik det i munden !!, men det var dumhed at man torsdag gik til lægen- fordi man vidste at der var øvelser ude ved søen, hvor alle myggene var –Jeg der havde sejlet på søerne i Sverige havde aldrig set så store og ondskabsfulde myg – ved egentlig ikke hvem der var mest ond—vi fik alt det myggebalsam vi kunne bruge – hold da kæft hvor myggene sværmede , er i dag sikker at det var myggemad .Kom man alligevel ,så blev man sku indlagt til mandag og ingen orlov – vi havde noget der forstillede et skib ”Lappedykkeren” hvor der skulle læres at fortøje et skib – det var jo nok mest landkrabberne der lærte noget—når de så ville lære os ,der havde sejlet at man holdt fast—ja ja men man gjorde det ikke betingelsesløst det kom sku an på fart – det kunne du ikke forklare sådan en jordsparker—ha ha – Det var da også sådan med lidt hovmod man syede ankerne på jakken til ære for krabberne—nå vi skulle lige en tur i gummiflåderne natten over og så med en redning om morgenen ,Aloutte ind til pladsen så var rekruttiden slut og så kom udmønstringen :::::: ”Sleipner ”– Værnets stolthed der faldt sku en tårer ?Mønstrede den på holmen ,ombord var skipper der bla havde sejlet i bananbåde , han var ikke rigtig Marinemand mere skipper – vi var en udlært navigatør –kok-2 maskinfolk-en fisker –og en befaren mig, skibet var en gammel sort skue som Marinen overtog af tyskerne efter krigen – vi brugte den til at fiske de topedoer op som skibene brugte til øvelser- samt vi sejlede rundt med diverse ting til marinen og de andre værn rundt i landet – Vi var på egen kost det vil sige der blev udbetalt et beløb til kokken til indkøb—nu var kokken jo ikke dum så han fiksede mange fine måltider som hans venner på de andre skibe donerede til ham- bla. Havde han en kokkeven på Henrik Gerner – når så vores kok kom med gryden for at låne deres kartoffelskræller så stod Kaptajnen oppe på vænget og skreg luk skibet de kommer fra Sleipner – mærkeligt—som jeg skrev kokken var ikke dum – for det første var der ingen grund til at slæbe kartofler med de var der jo ombord og man kunne lige så godt ha en ordentlig gryde med- så gør man det et stykke kød nederst grydelåg øverst kartofler oven på – vagten ok . Så måtte man bruge noget af den tid hvor man bare lå ved Hesselø og ventede- nu var det sådan at vor herre havde fyldt vandet med masser af fine torsk, det var bare at gå i gang med at hale dem op –og sælge dem, så stort set var der både lomme penge øl og god mad på Sleipner – Engang var der en af gutterne der var jæger så han havde taget geværet med – så da vi kom sejledende ved fyret på Røsnæs og der lettede en lomme skulle den skydes, jeg stod ved roret og skipper og de andre havde travlt med at ramme den – skipper råbte bare følg efter den --de skød og skød– vi sejlede rundt og frem og tilbage , så lå lommen stille og baskede lidt indtil den fik en af en bådshage- Skibet Sleipner var hjemmehørende i Kongsøre – der var Topedostation og uddannelsescenter for kommende Frømænd. Engang havde vi 2 frømænd med ud i Kattagat til et mødested med en ubåd , de 2 fyre stod ude på dækket vi bød på kaffe og om de ville ind i varmen , det ville de ikke, de stod der i 41/2 time uden et ord hmm ,I Kongsøre hørte vi hjemme – vi havde set så mange fasaner gå deroppe , og når vi alligevel lå der så kunne man måske skyde en eller to—det var sådan at de holdt masser af øvelser og fordi vi også skød lidt var der ingen der ville opdage – nu var det så at når de skød og det var mørkt så var fasanerne væk og der blev ingen middag med fasansteg- En anden gang skulle vi sejle reservedele til radaren på Anholt – der skulle jo også prøves at køre i elevator til tops i radaren, nu var det så at det blæste ret meget den dag, så da den var halvt oppe satte lortet sig fast—så er det panikken kommer snigende ind af sprækkerne – der gik en rum tid inden der skete noget – nå så havde man prøvet det også , så mens vi lå der skulle færgen på værft , vi skulle videre til Grenå- her var det at fiskerne sådan lige spurte ind til over en pils om der var lidt plads til lidt fisk i lasten , mod en lille erkendelighed til kostkassen – jo det kan vi finde ud af så vi lastede fisk til Grenå – nogle passagerer kunne også komme med , kokken lavede kaffe og smurte franskbrød- som på Storebæltsfærgerne og solgte jo der var gang i forretningerne—Da jeg sådan blev færdig på Sleipner kunne jeg så fortsætte i værnet nu på Minestrygerne – som var en gave fra Amerika Marchal hjælpen hvor man fik noget af Amerikanernes meget krigsmateriel og der var også hjælp til at opbygge samfundet igen efter krigen – Nå men jeg møder i Korsør til mønstring på Alssund , for at være klar til at modtage et lille antal søfolk og et større antal landkrabber der nu efter Auderød var (søfolk) Det var ikke nemt men officerne bar over med de nye og nu var tonen sku blevet mere sømandsvenlig over for mig – der startede nu oplæring af gutterne – havde egentlig ikke regnet med at en ting som baks tørn var noget der skulle læres men det var det – jeg måtte i gang med at lære fra mig - men det kom hen af vejen – mange havde et mærkeligt forhold til andres ting – når de havde fået en malerpensel i hånden og det var fyraften så var penslen ups faldet i vandet ?- Der var et system når der var skafning så skulle man i havn skrive sig fra . men det bliver man ikke mindre sulten af , så skulle man lige finde ud af hvem der kontrollerede dette og så måtte en mand jo stå udkig—jo nød lærer nøgen kvinde at spinde—ha ha , så til søs der skulle læres at styre jeg var fast rormand ud og ind af havn og skulle lære krabberne det – vi var dårligt kommet uden for molen før den første var søsyg og en efter en med samme syn tom – så var det til rors men det kunne jeg ,så det var afslapning - havde da også luret over alle de pøse der stod der – men fik sku svar – man bliver ikke sømand på en formiddag – Det var nu alligevel lidt mærkeligt at lære voksne at gøre rent , og bare det at sy noget i tøjet , men mange lærte det , den bedste jeg fik vredet af derinde på Alssund var at jeg som befarende ikke skulle stå vagt ved landgangen, det var sku noget af et scoop . På et af søsterskibene var Prins Christian officerer – men han var ganske ligetil at snakke med. Men god lang tid der . Så var Søværnet sådan set slut MEN vi ville lige vise at der var mere i en sømand ? Fortsættelse følger senere ?

Sleipner: Skibet blev overtaget af Søværnet efter krigen, det blev brugt til at fiske topedoer op efter øvelser, og transport af forskellige ting.

Minestrygeren Alssund. Det var en af Marchall hjælpen gaver fra USA efter krigen,