side 3

Palle Nielsen side 3

I gamle dage mente man, at skibet var beskyttet af gudinder, som skulle føre det sikkert fra havn til havn og passe på det gennem farefulde oceaner. Af samme årsag skar man en træfigur af en gudinde på forstavnen. Det kaldes for en galionsfigur, og det er denne dame, der er skyld i, at alle skibe er hunkøn. Gør øvrigt opmærksom på, at man siger “han” om orlogsfartøjer. Den Sjove udgave. 1 Må styres af en mand. 2 I ubevogtede øjeblikke tager hun magten. 3 Tåler ikke overbelastning. 4 Skifter navn når hun skifter ejer. 5 Er i almindelighed dyr at rigge til. 6 Koster mere i underhold end man havde tænkt sig. 7 Kan trække en mand med i dybet. 8 Må males og rigges til inden hun går ud. 9 Bliver med årerne vanskelig at holde og håndtere.

Bådsen s Hjemrejse. Det var flagskipper R. Petersens sidste tur som flagskipper= (Kaptajner der sejler første tur med et nyt skib i rederiet) skibet havde plads til 12 passagerer og rejsen er startet som -------hjemrejse fra Santos -- Den sidste aften før afgang havde folkene, været på samtlige barer for sådan lige at hilse af --- ja og få en enkel drinks, med de tilbageblevne -- ja værtinder – rengøringspiger-- kokkepiger -- nu var det så at -- bådsmand—Henrik fra Fåborg, også var ombord – dem der kender Henrik ved nok at det går galt det her: Jep det er hvad der sker -- da man hen af 3 tiden om natten går det sidste stykke ser – Henrik at ved et hus ligger der en gris og sover --- han lister hen og hugger grisen – hvordan han holder den så den ikke skriger ved jeg ikke---- men han kommer fløjtende med grisen under armen og med blusen viklet om den stakkels s gris hoved – Den skal med sige han det har man altid brugt på sejlskibene i gamle dage. Hmmm men meget sjov er det den kommer med ned i gangene – og hviner rundt dernede -- nå der bliver ro – Henrik har ladet den ligge i et åbent skab – hæ hæ – og grisen er blevet træt – næste morgen afgang – Kaptajn Petersen står på brovinget og styrer slagets gang-- så er man snart til søs – nu er det så at hjernen begynder at virke hos båds – om den satans gris der i nattens muld har sneget sig efter Henrik -- nu beslutter han sig til at høre kokken om han når det bliver mørkt – mod lidt guldstøv vil ta livet af grisen ude agter---- men det vil kokken ikke, og nu er det så at den fede kok slager til hovmester -- Så ruller historien, og en times tid efter står Kapt. Petersen og vil høre om grisen – med på slæb en del af passagerne der også gerne vil se svinet--- nu bliver der ret meget postyr for Kaptajnen vil ha dyret aflivet – gamle enkefrue Madsen vil telegraferer til rederiet og kokken vil ikke slagte--------- Svinet får lavet en indhegning – og passagerne kommer og foder svinet Henrik – og da man når Langelinie mønstre Kaptajn og Henrik af ---- Spørg ham selv m ægtheden Moralen er vel ---- man skal ikke sætte en god hyre over styr for et svin!!

Afrika for store skibe !!!Historien udspiller sig på Vestafrika, det er sidst i 50erne – havnen var sådan en sammentømret trækaj ,, vil tro at Christoffer Columbus lod den bygge til sine rejser over havet--- det er ihvert fald hvad Kaptajnen , meddelte Rederiet . På kajen var Toldere Mæler og Rederiets mand allerede mødt op , ligesom Havnekaptajnen—en lille sort hjulbenet fyr , han var kørende i en gammel ford ladvogn – sikkert en af de første, havnearbejder kræmmere luder,--og andre nyskærige var også mødt-- . skibet kommer stille glidende gennem det spejlblanke vand. ,, direkte mod kajen—nu skulle man vise hvad der var lært på søen gennem mange år— Farten var ja – der var flere der var begyndt at trække sig -- ca en skibslænge før mødet med kajen ,, trækker Kap i maskintelegrafen – halv bak – han mener selv at have styr på det --- man kommer nærmere der sker ikke noget, et eller andet er gået galt tænker han da de rammer kajen – folk springer for livet – Havnekaptajnens bil får et afsæt og lander langs siden i vandet -- skibet pløjer sig igennem det rådne kajanlæg og når det sidste træ – hvorefter den langsomt glider tilbage i havnebasinet – så er det at Kaptajnen går ud på brovinget med råberen--- fik de en trosse på land styrmand!!!!!!!!

Fortælingen om Hans Hedtoft.

Hans Hedtoft Den 30. januar 2016, er det præcis 57 år siden, at grønlandsskibet gik ned i nærheden af Kap Farvel på Grønland.

Skibet var moderne og solidt bygget til issejlads, men fik alligevel et grufuldt endeligt. På dets jomfrurejse på vej tilbage til Danmark fra Grønland kolliderede skibet med et isbjerg i dårligt vejr med høj sø og ringe sigtbarhed.

Efter ca. fire timer, hvor skibe i nærheden forsøgte at nå frem til Hans Hedtoft , sank skibet med 95 passagerer og besætningsmedlemmer ombord.

Sank på jomfrurejsen

Hans Hedtoft's forlis minder meget om det, der overgik "Titanic". Begge var ude på deres jomfrurejse. Begge stødte mod et isbjerg. Begge blev betragtet som synkefrie.

Konstruktionsmæssigt var Hans Hedtoft bygget med en forstærket stævn samt inddelt i syv vandtætte rum og det skulle ifølge beregningerne kunne holde sig flydende, selvom det ene rum blev fyldt med vand. Bunden var dobbelt i hele skrogets længde og hele skibskonstruktionen opfyldte tidens strengeste krav til et ishavsskib. Skibet var på 2800 bruttoregister ton. Skibet var velforsynet med redningsbåde – tre 35 personers af letmetal –, redningsflåder – to 20 personers af metal – samt med fire 12 personers selvoppustelige gummiredningsflåder med automatiske nødsendere.

Jomfrurejsen

Hans Hedtoft's jomfrurejse startede med afsejling fra København den 7. januar 1959, og rejsen til Julianehaab blev gennemført på rekordtid. I Grønland anløb Hans Hedtoft derefter Godthaab, Holsteinsborg og Sukkertoppen inden returrejsen fra Julianehaab mod København blev begyndt den 19 januar klokken 2115.

Ombord var foruden de 40 besætningsmedlemmer i alt 55 passagerer, voksne og børn, heriblandt folketingsmand Augo Lynge.

Kollideret med et isbjerg

 

Fra Julianehaab sejlede Hans Hedtoft sydpå over Julianehaabsbugten gennem et roligt hav med skiftende vinde. Om formiddagen den 30 januar begyndte vinden at tage til fra nordøst op til stormstyrke og sigtbarheden faldt til en sømil. Klokken 1356 opfangede telegrafisten på vejrstationen Prins Christians Sund nødsignal fra skibet om, at det var kollideret med et isbjerg på positionen 5930N - 4300W, ca. 20 sømil sydsydøst for Grønlands sydligste punkt, Kap Farvel.

Kl. 1512 meddeler kaptajnen, at der er megen is omkring skibet og at skibet synker.

Den tyske trawler Johannes Kruss fra Bremerhaven befandt sig ca. 25 sømil øst for Hans Hedtoft, og sejlede for bedste fart imod positionen igennem høj sø og is samt med ringe sigtbarhed på grund af snebyger.

Vi synker langsomt

Klokken 1741 meddelte Hans Hedtoft " … Vi synker langsomt" og klokken 1806 opfangede man ombord i trawleren begyndelsen til et SOS signal, hvorefter der ikke længere var forbindelse til Grønlandsskibet.

Grønlands Kommando i Grønnedal koordinerede redningsaktionen, og i de følgende døgn blev området gennemsøgt af skibe og fly. Foruden den tyske trawler Johannes Kruss var det inspektionskutteren Teisten, grønlandsskibet Umanak og det amerikanske kystvagtsskib Campell samt canadiske og amerikanske patruljefly fra Keflavik, Thule og fra New Foundland. Intet vraggods kunne positivt identificeres som stammende fra Hans Hedtoft, og først ni måneder efter forliset drev det eneste stykke vraggods på land i Island – en redningskrans.

Inden Hans Hedtoft sank for 50 år siden var det i hemmelighed bygget om til krigsskib.

M/S Hans Hedtoft byggetegning PDF

Skitsen viser Hans Hedtoft med placeringen af de 3 lastrum (L1, L2 og L3), hjælpemaskinrummet (HJ.M) og hovedmaskinrummet (M). Skibet var inddelt i 7 vandtætte rum, med 6 vandtætte skodder. Hans Hedtoft var bygget som et et-rumsskib, dvs at skibet skulle kunne opretholde sin flydeevne, selvom et af rummene blev fyldt med vand.

Grønlandsskibet ’Hans Hedtoft’ var forberedt til krig, bag ryggen på såvel Folketing som offentligheden var skibet i hemmelighed blevet bygget om til at medføre tre kanoner.

 

På krav fra Forsvarsministeriet blev skibet udstyret med tre 40 mm luftværnskanoner. Skibets konstruktion blev forstærket tre steder på dækket, hvor der blev bygget fundamenter til skytset. I forskibet blev der indrettet ammunitionsrum til opbevaring af 280 kasser med projektiler. Derudover blev der bygget patronkassestativer, der kunne monteres ved siden af kanonerne.

Det fremgår af papirer og tegninger, som Politiken har fundet i Rigsarkivet. Kanonerne kan ikke ses på værftets tegninger men udelukkende på en ekstra tegning fra forsvaret.

Armeringen af ’Hans Hedtoft’ blev behandlet i dyb fortrolighed i 1957. Skibet blev bygget som statsskib af Kongelige Grønlandske Handel (KGH). Vicedirektør Magnus Jensen, der dengang ledede KGHs rederi, strittede imod, men forgæves. Han mente, at Forsvarsministeriet var ude på ad bagdøren at sikre sig et krigsskib til brug ved Grønland.

Misvisende forklaring.Forsvarsministeriet begrundede armeringen med, at det skulle sikre forsyningerne især til de danske militære styrker i Grønland i krigstilfælde. Den forklaring gav Magnus Jensen ikke meget for.

I et brev til Ministeriet for Grønland angreb han Forsvarsministeriet for at skjule dets egentlige planer bag et dække af misvisende forklaringer. Efter Magnus Jensens mening var det afgørende for Forsvarsministeriet ikke forsyningsmæssige grunde »men derimod ønsket om i påkommende tilfælde at have et velegnet skib til rådighed til bevogtningstjeneste i de grønlandske farvande i krigstid «, skrev vicedirektøren. Han protesterede også mod, at KGH skulle betale udgifterne til et »krigsskib«, som han betegnede det i et fortroligt brev til en medarbejder. Men Magnus Jensen blev sat på plads af departementschef Eske Brun, der ikke havde noget imod planen. Men han kunne ikke finde en konto at tage pengene fra, og han vidste, at daværende grønlandsminister Kai Lindberg (S) ikke ville finde det ”særligt opportunt” at gå i Folketinget med en særlig ansøgning om armeringen. KGH direktøren Hans C. Christiansen noterede derpå, at KGH skulle betale de knap 24.000 kroner, »som spøgen koster«. Kanonerne ville forsvaret stille til rådighed uden beregning.

De blev monteret på værftet i Frederikshavn. Afdelingsingeniør i Søværnets Materielkommando, Niels Stegenborg, var dengang som ung ingeniør på værftet med ved prøveskydningen. Han skulle måle, hvor meget stålet i skibet gav sig. Fiskeriinspektionsskib »Skudprøverne gik perfekt. Jeg fik den forklaring, at skibet i påkommende tilfælde skulle kunne udrustes til fiskeriinspektionsskib «, siger Niels Stegenborg.Efter prøveskydningen blev alt det militære udstyr afmonteret og stuvet ned i lasten, inden skibet blev sejlet til København og afleveret. Kanonerne var således ikke monteret, da ’Hans Hedtoft’ sank på jomfrurejsen 30. januar 1959.

Carl-Georg Jensen, der senere blev KGHs rederichef, blev i 1959 pålagt at sørge for at få kanonerne fra borde og gemt væk i et pakhus straks efter fortøjningen i København.

»Det var noget, vi ikke skulle snakke om. Jeg har aldrig kunnet finde ud af, hvem der gav ordren om de tre kanoner. Men der er ikke bygget andre skibe til KGH med plads til kanoner eller lignende«, siger Carl-Georg Jensen.

Klar militær rolle

Den sikkerhedspolitiske ekspert Poul Villaume, der er lektor i samtidshistorie ved Københavns Universitet, siger, at de nye oplysninger peger på, at ’Hans Hedtoft’ skulle spille en klar militær rolle i krigstilfælde.

»Meget tyder på, at skibet i krigstilfælde havde en militær rolle blandt, som militært forsyning og måske også med bevogtningsopgaver. Når man har hemmeligholdt det, må det skyldes, at man ikke har villet skræmme offentligheden. Man har sikkert frygte folk ville blive bange for at sejle med skibet. Det kunne jo i en given situation blive et mål for angreb fra russiske fly eller ubåde. Alt hvad der vedrørte militær i Grønland var omgærdet med ekstremt tys-tys«, siger Poul Villaume. Det var også i 1957, at daværende statsminister H.C. Hansen (S) – gav USA lov til at stationerer atom i Grønland.

 

Mail: palleshave@live.dk Hjemmeside: palleshave-palle.dk Tlf .0045 21970012